Hjerte-karsygdomme er en af de hyppigst forekommende utidige dødsårsager herhjemme, og hvert år bliver godt 3.500 danskere ramt af hjertestop uden for hospitalerne. Kun få af dem overlever.

Hjernen begynder at dø efter fire til seks minutter uden ilt, og for hvert minut der går uden hjælp, reduceres chancen for at overleve med op mod 10 procent. Går der 10 minutter eller mere, inden hjælpen kommer frem, overlever kun ganske få.

Blodprop er ofte synderen

Ofte er hjertestoppet forårsaget af en blodprop i hjertet eller i kranspulsårene, og det beskadiger muskulaturen i hjertet, så det ikke længere kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen. Uden ilt begynder kroppens organer lynhurtigt at tage skade. Når et hjertestop indtræffer, er der behov for hurtig indgriben. De fleste personer vil nemlig få varige skader eller dø, hvis ikke de får nogen form for basal førstehjælp inden for 10 minutter. Hjernen begynder at dø efter fire til seks minutter uden ilt, og for hvert minut der går uden hjælp, reduceres chancen for at overleve med op mod 10 procent. Går der 10 minutter eller mere, inden hjælpen kommer frem, overlever kun ganske få.

Usund livsstil øger risiko

Et hjertestop er ofte et resultat af en usund livsstil, og derfor er der i høj grad mulighed for, at mindske risikoen for at blive ramt. Rygere udvikler for eksempel åreforkalkning dobbelt så hurtigt som ikke-rygere, og det kan fremprovokere et hjertestop. Desuden øges risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme, hvis du er overvægtig eller spiser meget usundt, ligesom fysisk inaktivitet kan være en katalysator for et hjertestop.