Når millioner af mennesker verden over hver morgen påfører sig kontaktlinser, skænker de næppe en venlig tanke til den italienske maler, arkitekt, ingeniør og opfinder Leonardo Da Vincis, men det skulle de måske. Det var nemlig på hans tegnebord, at den første idé om at anvende en linse til at neutralisere øjets brydningskraft blev født tilbage i år 1508. 150 år senere var det så den franske matematiker og filosof, René Descartes, der legede med tanken om verdens første kontaktlinse, da han foreslog, at man burde placere en linse direkte mod øjet med det formål at korrigere synet.

Fra idé til praksis

Tanker vedblev imidlertid med at være tanker, indtil den engelske astronom, Sir John Herschel, i 1827 var den første til at fostre idéen om at lave en afstøbning af øjet, for på den måde at kunne skabe en linse formet perfekt efter det. Efterfølgende lod han det være op til den tyske glasblæser, F.A. Müller at omsætte idéen til praksis, men hverken han eller andre fysikere kunne på daværende tidspunkt formå at lave en linse, der både kunne korrigere nær- og langsynethed, uden at være for stor til at kunne benytte sig af i længere tid ad gangen.

Når millioner af mennesker verden over hver morgen påfører sig kontaktlinser, skænker de næppe en venlig tanke til den italienske maler, arkitekt, ingeniør og opfinder Leonardo Da Vincis, men det skulle de måske.

Mange daglige skift

Først i 1936 lykkedes det den amerikanske optiker William Feinbloom, at introducere en lovende nyskabelse - en kontaktlinse med glas i midten og plastik i siderne. Et årti senere så linser udelukkende lavet af plast dagens lys, men det massive plast betød, at tårer ikke kunne cirkulere mellem linsen og øjet, og brugerne var derfor tvunget til at skifte linser flere gange om dagen. Løsningen blev den såkaldte hornhindelinse, der adskilte sig fra tidligere forsøg ved kun at dække hornhinden, og på den måde lod linsen flyde på brugerens tårer.

Løbende forbedringer

Fra 1950’erne og frem fortsatte optikere med at forbedre linserne, der stadig blev stadig tyndere og mindre, men det var først da den tjekkoslovakiske kemiker Otto Wichterle formåede at skabe den første prototype af blød plast i 1961, at udviklingen for alvor tog fat. Den bløde linse har siden opnået stor popularitet, da den er meget mere behagelig at bære, og er den dag i dag den type linse, der dominerer markedet. Det betyder imidlertid ikke, at linser af hård plast er taget af markedet. Tværtimod er de mere formfaste linser blevet udviklet og forbedret over årerne, og udgør nu et populært alternativ til de blødere linser, fordi man ser skarpere med dem.

Linser til enhver smag

Det seneste tiltag på markedet er de såkaldte hybridlinser, der kombinerer den bløde og hårde kontaktlinse. De har en blød kant, der sikrer komforten fra den bløde linse, men også et formfast center, der sikrer skarpsynet fra den hårde linse. Linsernes store popularitet blandt især yngre mennesker har i dag ledt til, at der findes en overflod af forskellige linsetyper. Der findes nemlig både dagslinser, ugelinser, månedslinser, døgnlinser og farvede linser, men også toriske linser, som bruges ved bygningsfejl, og multifokale linser, der udmærker sig ved at have to fokuspunkter, som vi kender det fra briller med glidende overgang. Så handler det bare om at finde lige præcis den linse, der passer til dine ønsker og behov.