For 30 år siden gav folk gerne til velgørende organisationer. Det var der, engagementet lå, men i dag er langt flere bidrag end tidligere øremærket til enkeltsager, og her er de sociale medier oplagte kanaler til kommunikation og opmærksomhed. ”Det skal de velgørende organisationer også benytte sig af. De skal få deres indsamlinger til at skabe følelser og identifikation. Det er helt fantastisk som for eksempel Dyreværnet kan det i forhold til omsorg og følelser for forladte dyr. De har flere følgere på Facebook end statsministeren,” fortæller Robert Hinnerskov, generalsekretær for ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheforening).

Upersonlighed dur ikke

Når det gælder de sociale medier og appellerne til følelser og ’do good’-genet hos folk, så er indsamlingsorganisationerne på et meget elastisk marked, hvor der er mange penge endnu. I dag indsamles der omkring fire milliarder kr. til de velgørende organisationer, men, ifølge Robert Hinnerskov, er der plads til flere og større indsamlinger. ”Det dur ikke med for meget af den upersonlige kommunikation mere, men formår man at indfange folks forståelse for sagen og identifikationen med de involverede, så er der åbent til folks engagement og midler. Det gælder især Facebook, hvor ’likes’ og kommentarer spreder sig hurtigt,” siger han og tilføjer, at på de sociale medier er alle indsamlinger offentlige indsamlinger:

Det dur ikke med for meget af den upersonlige kommunikation mere, men formår man at indfange folks forståelse for sagen og identifikationen med de involverede, så er der åbent til folks engagement og midler. Det gælder især Facebook, hvor ’likes’ og kommentarer spreder sig hurtigt.

Husk at anmelde indsamlingen

”Husk nu at anmelde alle indsamlinger til Indsamlingsnævnet. Sker det ikke, så bliver indsamlingen skattepligtig, men det handler også om, at der er respekt og tillid til de indsamlinger, der foregår via de sociale medier. Misbruger man denne tillid, så ødelægger man det for en masse andre på de sociale medier.” 

Sociale medier udtrykker tidsånden

Robert Hinnerskov mener også, at de sociale medier er et udtryk for tidsånden, hvor det hurtige engagement i en sag er populært. De langsigtede mål er ikke længere så stor en del af tidsånden. ”Organisationernes langsigtede arbejde og støtte til forskning og langsigtede mål er ikke så meget i fokus på de sociale medier, hvor folk gerne viser deres sociale engagement ved at involvere sig her og nu. Men vi skal faktisk være glade for, at der er nogen der arbejder langsigtet, og at de indsamlede midler går til nogen, som støtter forskningen og andre langsigtede velgørende formål,” mener han.