Samfundsforsker og lektor i Statskundskab ved Aalborg Universitet Johannes Andersen beskriver julen som ”paradoksernes fest”: Vi går på Black Friday og køber store gaver til os selv og hinanden, og samtidig er vi bevidste om, at julen også er en tid, hvor man bør give til dem, der har mindre end os.

Statistisk set bruger vi flere og flere penge på julen, men folk holder alligevel igen på nogle ting.

”Der er flere forskellige udfordringer. På den ene side giver man gaver, som jo er en god og betænksom ting, og på den anden side gælder det også om ikke at blive fanget i et gaveræs og en gavelogik, hvor man ikke vil skuffe, og hvor det derfor ikke bliver: Jeg vil give dig denne gave, fordi jeg vil give dig denne gave, men jeg vil give dig denne gave, fordi du gerne vil have den,” siger Johannes Andersen og beskriver også julemåltidet som et paradoks.

”Jeg mener, at måltidet udgør det frirum, som også hører juletiden til. Men samtidig er det også et af de steder, hvor der ofte bliver åbnet for familieskænderierne. Man har fået lidt at drikke, den gode stemning har ellers bredt sig, men så kommer der et par stikpiller og så eksploderer det. Så julemåltidet er også et paradoks.”

Når man nu hører, at Black Friday eller julen bliver den dyreste hidtil, så hjælper det den enkelte til at give det, man nu kan.

Dårlig samvittighed

Johannes Andersen mener også, at velgørenhed spiller en særlig rolle i juletiden. Vi er generelt mere bevidste om, at der er nogen, som har det dårligere end os, og vi ved, at vi bør give til dem i stedet for bare at forbruge hæmningsløst.

”For få år siden var det jo moderne at give en ged. Her vendte man det med at give gaver en lille smule om. Det var en lille ting, som fik stor betydning for mange, hvis man gav den til en. Så man gav en god solidarisk ting videre til dem, man skulle give gave. Men her er jo igen et paradoks, for køber man i virkeligheden bare aflad i forhold til ens dårlige samvittighed? På den måde kan geden være givet ud fra en positiv overbevisning om, at man tror, det hjælper bare en smule til at redde verden, eller fordi det redder ens egen gode samvittighed for et år.”

Gaver mod afmagt

Samtidig mener Johannes Andersen, at mange danskere holder igen på visse områder for på den måde at begrænse følelsen af hæmningsløst forbrug.

”Statistisk set bruger vi flere og flere penge på julen, men folk holder alligevel igen på nogle ting. Det kan være små ting, som f.eks. at købe en mindre mandelgave eller lignende. Det er nok til, at man føler, at man ikke bliver fanget for meget af forbrugsjagten,” siger han.

Johannes Andersen mener dog også, at det at give til andre – om det er via Giv en ged, til Frelsens Hær eller f.eks. som testamentariske gaver – kan hjælpe til at bekæmpe den afmagtsfølelse, man ellers kan have.

”Når man nu hører, at Black Friday eller julen bliver den dyreste hidtil, så hjælper det den enkelte til at give det, man nu kan. Og det hjælper på den afmagtsfølelse man ellers kan have i forhold til problemerne ude i verden.”