”Bare det at være af sted sammen, som en normal familie, har simpelthen så stor værdi,” fortæller Ellas mor, Dorte. Ella Falkenberg Rasmussen er i dag seks år gammel, og er et glad og, næsten, normalt barn. Men det lå ikke nødvendigvis i kortene, at det skulle ende sådan, da Ella som ni måneder gammel blev diagnosticeret med leukæmi. Og heller ikke, da hun som tre et halvt år gammel, efter kort forinden at være blevet erklæret rask, igen blev ramt. Denne gang med en endnu skrappere kemokur og en rygmarvtransplantation i vente.

I koma på sin fødselsdag

”Efter transplantationen blev hun helt vildt immunsvækket, og hun måtte kun være på hospitalsstuen, hvor vinduerne var sømmet til.  Og så på sin fire års fødselsdag røg hun i koma med en masse lungeblødninger, og da hun vågnede igen, var hun lam fra halsen og ned. Hun havde ikke kræft, men sad i kørestol og skulle have ilt og kraftigt medicineres. Så det har været fuldstændigt ekstremt,” fortæller Ellas mor, Dorte. ”Det var i 2013. Men Ella må være lavet af et særligt stof, for i sommeren 2014 startede hun i børnehave, og hun skal starte i skole efter sommeren,” siger Dorte Falkenberg Rasmusen og tilføjer: ”Og hun er faktisk en pige, der er rimelig meget ligesom alle andre.”

Man skulle prioritere nogle ønsker, og Ellas førsteprioritet var at komme til Disneyland i Paris – nummer to var at få lavet en svævebane mellem træerne oppe ved vores sommerhus

Bedre end svævebane

Som Dorte Falkenberg Rasmussen udtrykker det, var der ikke ligefrem nogen sjove oplevelser for Ella i hendes første år, og da hun var kommet ud af kørestolen, søgte familien, der inkluderer storesøster Nora på 11 og far Anders, Make-A-Wish Ønskefonden om at få et af Ellas ønsker opfyldt. ”Man skulle prioritere nogle ønsker, og Ellas førsteprioritet var at komme til Disneyland i Paris – nummer to var at få lavet en svævebane mellem træerne oppe ved vores sommerhus,” fortæller Dorte. På et tidspunkt derefter blev familien ringet op af organisationen, og kort efter fik de besked på at sende billeder af deres pas. Turen gik fra den 13. til 15. maj i år, og Dorte Falkenberg Rasmussen fortæller, at der var en række overraskelser undervejs.

Ligesom i Frost

”Midtvejs under turen fik vi besked på, at vi skulle komme til et bestemt sted i parken, og så blev vi mødt af de to pigers to yndlingsprinsesser fra Frost,” siger Dorte Falkenberg Rasmussen og fortæller, at det ikke kun var de to piger, der syntes, at det var noget særligt med de to Frost-prinsesser. ”Filmen handler jo om to prinsessesøstre, hvor den ene har nogle magiske evner, som kan skade lillesøsteren, og derfor kan de to ikke være sammen. I den periode hvor Ella var allermest syg, måtte hendes storesøster slet ikke være hos hende, fordi den mindste bakterie kunne slå hende ihjel. Så det er fuldstændigt ligesom i filmen, hvor storesøsteren kun kan stå på den anden side af døren og sige ’Du må ikke komme ind, for jeg kan skade dig.’ Så det var meget rørende.”

Gavner hele familien

Dorte Falkenberg Ramussen understreger også, at det var godt at gaven var noget, som hele familien kunne få gavn af. ”Det er selvfølgelig det alvorligt syge barn, der skal opleve noget, men hendes storesøster er på en måde den, der har haft det værst. Hun er jo uundgåeligt blevet nedprioriteret, for det er svært at vælge at tage til gymnastik med hende, når hendes lillesøster er i livsfare. Vi har også været meget adskilt, den ene på hospitalet med Ella og den anden hjemme i huset med storesøster, og det er svært at finde sammen igen. Så bare det at gå sammen alle fire med hinanden i hånden og mærke, at vi fungerede som en familie, det var det bedste. Det hjælper en til at komme videre.”