Mange danskere husker nok de store indsamlingsshow som Danmarks Indsamling eller Knæk Cancer, og der indsamles masser af penge i de sammenhænge, hvor underholdning og konkurrencer er blandet ind i det, men det er ikke herfra, de største beløb kommer.

Omkring 60 procent af indsamlingsorganisationernes samlede indtægter kommer fra det offentlige, og de 40 procent, hvilket svarer til cirka fire milliarder kroner, fra private bidragsydere. Disse er fordelt mellem synlige indsamlinger i tv eller husstandsindsamlinger, arv eller faste bidragsydere. De faste bidragsydere giver af mange forskellige grunde, men Stig Fog, selvstændig konsulent og fundraiser samt koordinator og chef ved flere af de større landsindsamlinger, nævner et par:

”Motiverne for at give til velgørenhed er typisk enten ”relation” – hvad har giveren med formålet at gøre – for eksempel en sygdom, man lider af eller kender nogen, der gør. Det kan også være en kirkelig organisation eller en miljøorganisation, som man sympatiserer med. Den anden grund er ”situation”, hvor det er en bestemt begivenhed, eksempelvis en naturkatastrofe, men det kan også være det, at der foregår en indsamling ved døren eller på tv,” forklarer han og tilføjer, at der er en vækst i de private donationer, men det er stadig arv og faste bidrag, der udgør den største del. Sidstnævnte er en god og stabil indtægt, som ofte er tilmeldt Betalingsservice og er mulig at budgettere lidt efter for organisationerne.

Stort uforløst potentiale

Ifølge Stig Fog er tv den mest effektive måde at samle penge ind på, og indsamlinger som Danmarks Indsamling og Knæk Cancer får pengene ind syv gange. Det er meget effektivt, men selv om der er tale om mange penge, så er det langt fra alle danskere, der er blandt bidragsyderne.

”Det handler nok blandt andet om vores kultur, hvor vi er vant til at betale de fælles udgifter over skatten, men det betyder også, at der er et stort uforløst potentiale. Man skal blot have fat i dem og gøre opmærksom på formålene. Det foregår stadig via gadeindsamlere og telefonhenvendelser, men nye kanaler som de sociale medier er også ved at komme i spil, så man kan nå nye målgrupper – blandt andet via de mange mobile platforme,” fortæller han, men understreger, at det er en stor udfordring med det fragmenterede mediebillede, som kræver nye løsninger, og ikke blot det brev, man kunne sende til folk for tyve år siden, og så vidste man, at de havde fået budskabet.