Mange mennesker støtter en organisation i gennem mange år i livet, og enkelte donerer også penge via et testamente. Sidstnævnte skyldes ofte et længerevarende medlemskab eller sympati med en velgørende organisation eller sag, som eksempelvis har med dyrevelfærd, sygdom, ulande eller miljø at gøre.

Det kan ofte være en rar tanke, at man efterlader en del af sine penge til dette formål, og desuden er der arvetekniske spidsfindigheder, der medfører en lavere arveafgift, hvis man testamenterer til en velgørende organisation.

”Der var en mindre nedgang i donationerne fra arv i et par år. Det skyldtes sandsynligvis finanskrisens konsekvenser med lavere huspriser og længere liggetider ved salg, men nu er vi tilbage på det tidligere niveau,” siger Robert Hinnerskov, generalsekretær hos ISBRO (Indsamlingsorganisationernes landsorganisation).

Mange muligheder livet i gennem

Han fremhæver de mange velgørende formål, man kan støtte ved donationer eller medlemskab, som de ’traditionelle’ store veldrevne organisationer, men også en lang række mindre organisationer med forskellige sager under deres vinger.

”I løbet af livet bliver mange af os involveret i sager eller organisationer, som i disse tider, hvor flygtningene eksempelvis får nye grupper af frivillige på banen. Mange vil nok fremover have sympati for denne sag og støtte arbejdet, både gennem tid, men også donationer,,” forklarer Robert Hinnerskov og tilføjer, at Danskerne har en iboende lyst til at engagere sig for en sag. Derfor ser vi også konstant nye foreninger og indsamlinger opstå. Der bliver doneret mange penge. I 2014 lagde danskerne over 4,7 milliarder kroner til velgørende organisationer, så viljen er bestemt til stede.