En stærk generation af seniorer står altså klar til at fortsætte arbejdslivet så længe som muligt og bidrage til, at dansk økonomi hænger sammen på langt sigt. Men hvis vi er slidt op eller rammer det såkaldte ’glasloft’, fordi ingen vil ansætte gamle ansøgere, så mangler der jo noget i det store regnskab.

Der er en række udfordringer, der skal ryddes af vejen, hvis det skal lykkes at fastholde ældre medarbejdere.

Ældre Sagens Fremtidsstudie viser, at 42 % af dem, der er gået på pension, stoppede, fordi de havde lyst til det. Men 32 procent stoppede på grund af helbredsproblemer. Hvis man zoomer ind på gruppen, der svarer, at de gerne ville være blevet længere på arbejdsmarkedet, så har over halvdelen trukket sig tilbage på grund af helbredet. Til gengæld svarer en tredjedel af dem, der er gået på pension, at de gerne ville have fortsat længere. Der er her et stort potentiale.

Det kan være svært for seniorer at komme i arbejde igen, hvis vi først er blevet ledige – vi rammer det såkaldte glasloft. Selv om seniorerne i gennemsnit søgte langt flere job end de 30-50-årige, blev de kun kaldt til halvt så mange samtaler. Samtidig fik hver fjerde af de 60-64 årige på jobcenteret at vide, at alderen ville gøre det vanskeligere for dem. Det er en mentalitet, vi skal have gjort op med. Ligesom de unge har spidskompetencer, har ældre kompetencer, der også er nødvendige ingredienser på en arbejdsplads, hvis den skal være velfungerende og have et godt arbejdsmiljø.

Ansat dog de ældre

Derfor er det besynderligt, at selvom 66 procent af lederne ser ældre som attraktiv arbejdskraft, foretrækker de at ansætte yngre medarbejdere. Hvorfor mon det, når de lægger vægt på erfaring, stabilitet, empati, kvalitetssans og ro? Egenskaber de især tilskriver ældre medarbejdere? Arbejdsgiverne skal med andre ord kigge sig selv efter i sømmene og se på, om de har for mange rygmarvsreaktioner, der bygger på myter og ikke fakta om ældre medarbejdere.

Der forestår derfor en vigtig opgave i at sikre, at betingelserne for et langt og aktivt arbejdsliv er på plads. Det stiller krav til arbejdsmarkedets parter om at skabe et arbejdsmarked, hvor det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø samt fleksibilitet er i fokus. Og det kan kun gå for langsomt med at få det på plads. Ældre kunne dække en stor del af den manglende arbejdskraft, hvis bare vi fik lov.

Arbejdsgiverne kender allerede os erfarne seniorer som en attraktiv arbejdsressource, men de skal gå skridtet videre og kalde seniorer til samtaler – og ansætte dem. Til gengæld kan den enkelte ruste sig selv til et langt arbejdsliv og forebygge ledighed. Her er nøgleordene efteruddannelse og at vi arbejder med at udvikle vores kompetencer.

Vi har brug for et rummeligt arbejdsmarked og en rummelig kultur på arbejdspladserne. Unge og ældre, der sammen skaber vækst. Det er på vej, men kunne vi ikke gøre det lidt bedre og lidt hurtigere?