Om organisationen

Projects Abroad er en frivilligorganisation med projekter spredt ud over hele verden, hvor de bidrager til en positiv udvikling i udsatte lokalsamfund.

Hvad får du ud af at være frivillig?

Som frivillig i et uland fik jeg mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen og føle, hvordan det er at leve i en helt anden verden end vores trygge danske samfund, og at man kan være glad og tilfreds, selvom man ikke har de materielle goder, vi har. Man kommer til at sætte større pris på de små ting i hverdagen. Samtidig er man med til at gøre en forskel for mennesker, der har behov for hjælp.

Hvorfor har du netop valgt at være frivillig i forbindelse med netop denne sag?

Projects Abroad har mange spændende natur- og miljøprojekter, som var det, jeg søgte efter. Det er en engelsk organisation, men med kompetente danske ansatte, der var en stor hjælp ved planlægningen af opholdet. Jeg fik al den nødvendige information, så jeg kunne føle mig velforberedt til opgaven. Jeg havde allerede hjemmefra et godt indblik i det land og det projekt, jeg skulle være en del af.