Efter en blodprop i hjertet for ti år siden er Birthe Kjær, 69, blevet uhyre bevidst omkring hvad hun bruger sit liv til. Hun fokuserer skarpt på, hvilke oplevelser hun gerne vil have, og hvilke glæder hun ønsker både at give og få i relation til andre mennesker. Igennem mere end 45 år har hun indtaget tronen som danskpoppens dronning, men hun har i aller højeste grad også vist sine alsidige talenter og fået indfriet personlige ambitioner på teatre og i revyer, som vise- og jazzsangerinde og i rollen som TV-vært. ”Jeg kan andet end deltage i Dansktoppen og har fået mange chancer i min karriere. Når min fornemmelse har sagt mig at jeg kunne klare dem, er jeg sprunget til - styret af nysgerrighed. Men altid efter at have tænkt det hele igennem til bunds. Og heldigvis er projekterne i de fleste tilfælde gået godt.”

Hvad har den store succes betydet for dig?

”Den har givet mig megen lykke. Jeg har konstant arbejdet på at dygtiggøre mig, og hver eneste optræden er en eksamen. Når en succes er i hus, jubler jeg. Men der er også andet i verdenen. Min familie og mine venner betyder meget, og i relation til dem handler det ikke om succes.”For år tilbage kunne Birthe Kjær i udpræget grad lide af angst, når hun skulle på scenen og præstere. ”Den angst er jeg vokset fra, og det skyldes måske al den medgang. Succes har givet mig en sikkerhed og så tæller min erfaring selvfølgelig også med. Går noget galt i dag ved jeg, at det ikke er lig verdens undergang. Publikum er til at tale med, men i en sådan situation skal man have overskud. Det er kommet med årene.” Birthe Kjær deler sit liv op i to epoker. Den før blodproppen og den efter. Hun har altid været velsignet af et godt helbred på trods af, at hun var storryger i 45 år. Men hun kom altså til at betale prisen for den last.

Hviler godt i mig selv

”Jeg har altid levet sundt og fedtfattigt, og det gør jeg selvfølgelig også nu. Menuen står ikke på burger, pommefrites, pizza og fede sovse. Jeg tager den hjertemedicin, jeg har brug for, drikker sjældent alkohol, fordi jeg simpelthen ikke bryder mig om det. Jeg har ikke behov for en halv flaske vin hver dag. Og så rører jeg mig på almindelig vis uden på nogen måde at være typen, der dyrker sport. Jeg er aktiv - sidder ikke blot stille i sofaen.” Hun kan egentlig ikke lide at lave mad – den tjans skal helst gå hurtigt. En laksebøf med broccoli og pasta er blandt livretterne. Og så er der altid yoghurt, müsli, groft brød og grønt i køleskabet.

Sundhed handler også om at være i mental balance?

”Når jeg har problemer eller konflikter som tynger, er jeg god til at tale med venner og familie. Den slags ting går mig voldsomt på i to dage – så har jeg talt mig ud af dem. Jeg får hurtigt problemer ud af systemet, for de nager. I den proces hjælper det, at jeg hviler godt i mig selv, samtidig med at jeg har valgt at leve en roligere tilværelse. Jeg vil ikke være stresset. Problemer er lig med stress, så de skal hurtigt løses. Og jeg vil heller ikke stresses med tiden. Derfor har jeg skruet ned for aktiviteterne.” Birthe Kjær betegner sig selv som én på halv efterløn. Hun nyder at slappe af i hus og have samt at se sine mange venner. Den livsstil giver ro og balance til kroppen. Og så er hun blevet mere spontan.

Frokost i Rom

”Et godt eksempel ligger tilbage i januar. Jeg talte en kedelig morgen i telefon med en af mine venner og sagde impulsivt: ”Skal vi ikke spise frokost i Rom”? Fire timer senere sad vi i et fly. Jeg gør i langt højere grad end tidligere, hvad jeg har lyst til i øjeblikket, fremfor at tumle med de lange planlægninger. Det handler om at opleve.” Men titlen fuldtidspensionist bliver ikke aktuel her og nu. Hun trives stadig i gamet og nyder at være en del af branchen. ”Jeg synes jo stadig, det er sjovt at optræde, og så længe jeg får mulighederne, og folk vil se og høre mig, bliver jeg ved – bare ikke på fuld tid. I den fase, jeg befinder mig i, har jeg valgt at tage ud i landet med et stort band med navnet ”Feel Good Band” på syv musikere samt to korpiger – og sammen elsker vi at fyre den af. Jeg glæder mig hver gang. Jeg er ikke typen, der siger, at jeg vil falde om på scenen – at gå så langt er ikke nødvendigt. Men jeg synes stadig, det er sjovt at optræde, og så længe jeg har mulighederne, bliver jeg ved.”