Om organisationen

Barnets Blå hus er et fri- og mødested for børn, der vokser op i familier, som har særlige udfordringer med stof- eller alkoholmisbr

Hvad får du ud af at være frivillig?

Det mest værdifulde, jeg kan give et andet menneske, er kvaliteten af min opmærksomhed. Når jeg er frivillig i Barnets Blå Hus, oplever jeg den særlige samhørrighed, det giver, når jeg af fri vilje tilbyder sårbare børn og familier nærvær og ligeværdighed. Fællesnævneren for børnene er, at de vokser op i familier, hvor udfordringer med stof- eller alkoholmisbrug påvirker deres opvækst. Gaven ved at være frivillig er den fortrolighed og glæde, jeg får tilbage fra børnene og deres familier. At være vidne til, at børnene lærer og støtter hinanden og bygger nye venskaber, er bare så givende. At være der for børn og familier, så de kan få talt om det svære, styrket deres selvværd og sociale netværk på en sund måde. At være del af et fællesskab giver livet mening, og det sætter jeg stor pris på.

Hvorfor har du netop valgt at være frivillig i forbindelse med netop denne sag?

Jeg har valgt frivillighed i Barnets Blå Hus grundet erfaringer fra min egen barndom. Alle vidste, at min far havde et alkoholproblem, men ingen talte med mig eller min broder om det. Alt det, der ikke blev talt om, voksede sig større. Jeg var bange for at miste min far, og for at familien skulle gå i opløsning. Jeg havde brug for, at en voksen turde tale med mig om angsten, skammen og skylden. Jeg kan derfor sagtens relatere til de børn og familier, der kommer i Barnets Blå Hus. I dag kan jeg tilbyde at være den voksen, som tør tale om det tabu-belagte og hjælpe børnene videre. Jeg kan hjælpe dem med at sætte ord på tanker, følelser og behov. Jeg ved, at det er afgørende for at skabe grobund for trivsel, udvikling og sunde relationer.