Hvad får du ud af at være frivillig?

Jeg bliver glad, når jeg er ude at køre med Fødevarebanken, og mit humør er blevet bedre. Man møder andre mennesker, både unge og ældre, mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt.

Hvorfor har du valgt at være frivillig i forbindelse med netop denne sag?

Jeg er altid gået op i madspild og genbrug. Derfor er det dejligt at kunne bruge min tid på netop dette frivillige arbejde. Det har et fornuftigt indhold, hvor man også kan være med til at hjælpe andre.