”I dag sker der - hvis man undgår sygdom - efterhånden som vi ældes ingen drastiske ændringer i vores livsmønster, aktiviteter og tilgang til livet. Derfor taler man nu ikke så meget om ungdom og alderdom, men mere om ”uni-age”, da der ikke længere er så stor forskel på forskellige aldre som tidligere,” siger Anne Leonora Blaakilde, der er kulturforsker med særligt fokus på aldringsstudier. Hun har lavet flere undersøgelser om ældre og desuden også medvirket i ”Den bedste alder” på DR K.

Videbegær, personlig udvikling og lysten til aktiviteter fortsætter, også selv om man er ved at blive gammel eller i det mindste kan begynde at kalde sig selv midaldrende, ældre, pensionist eller aktiv senior.

”Helt grundlæggende vil flere bare gerne fortsætte med at gøre det samme som alle andre, når de bliver gamle,” påpeger Anne Leonora Blaakilde.

Livskvalitet og hjælp-til-selvhjælp

”Rejser, højskoleophold, kurophold og koncerter er blandt de mest søgte aktiviteter. At bosætte sig i udlandet som pensionist er også populært, og med ny teknologi behøver man ikke føle sig isoleret, da man nemt og billigt kan holde fast i sit hjemlige netværk med familie og venner. Elektroniske datingsider for ældre findes også, hvis der opstår behov for den slags,” siger hun.

Når det kommer til motion og sundhed er ældre og seniorer også fokuserede på at bruge deres tid og fritid på f.eks. at få gået de 10.000 skridt om dagen, der anbefales for at bevare et godt helbred.

”Ældre er, som alle andre, blevet mere ansvarlige for eget helbred med sund kost og motion,” siger Anne Leonora Blaakilde.

Generelt er aktivitetsniveauet højt og ældre sidder i dag ikke passivt og venter på kurser, events eller aktiviteter.

”Hvis ældre mennsker mangler noget, skaber de det selv i frivillige organisationer. Det er hjælp-til-selvhjælp, og de skal ikke hjælpes ”i gammeldags forstand”, så mulighederne for aktiviteter og socialt samvær i nye sammenhænge er nærmest uendelige,” siger hun.